Adoption af Josephine Nga Tuyêt


10. december 2002: I dag har vi været på nettet og udskrevet attesterne til ansøgning om godkendelse til at adoptere endnu et barn. Blanketterne har vi fundet på Civilretsdirektoratets hjemmeside. Vi forsøgte også at udskrive helbredsattester og helbredserklæringer, men desværre lykkedes det ikke, så derfor har vi ringet til vores sagsbehandler, så hun kan sende blanketterne til os. Sagsbehandleren fortæller i øvrigt, at vi ikke skal udfylde formueopgørelse og budgetskema. Hun fortæller også, at vi ikke skal til enesamtaler.

11. december 2002. Vi modtager helbredsattesterne og helbredserklæringer med posten.

12. december 2002: I dag har Tina været til lægen for at få lavet helbredsattesten. Desværre var Tinas blodtryk skyhøjt, så derfor foreslog lægen, at Tina fik lavet en døgnundersøgelse af blodtrykket, som vi kunne vedlægge helbredsattesten. Lægen mente, at Samrådet ville forlange en ekstra undersøgelse og det kunne vi lige så godt undgå. Det kommer ikke som en overraskelse, da Tinas blodtryk altid er højt ved lægebesøg. Desværre er der ventetid til at få foretaget en døgnundersøgelse – Tina kan først få tid den 3. februar 2003.

7. februar 2003: Så har vi fået svar fra blodtryksundersøgelsen. Blodtrykket er lidt for højt, så lægerne anbefaler et lille vægttab. Tina aftaler tid til at få lavet helbredsattesten den 3. marts 2003.

3. marts 3003: Tinas læge ringer for at lave aftalen om til den 7. marts 2003.

7. marts 2003: Peter har lige været til sin læge for at få lavet helbredsattest, men da lægesekretæren var syg, skal han derop igen mandag! Vi har sandelig held med de læger.

Tinas lægeundersøgelse gik godt – selvfølgelig var blodtrykket tårnhøjt, men det vidste vi jo det ville være. Tina lå oven i købet og hvilede sig inden lægen tog det, men lige meget hjalp det. Attesten kan hentes den 10. marts 2003.

10. marts 2003: Så lykkedes det endeligt at få begge lægeattester.

13. marts 2003: I dag har vi endelig sendt ansøgningen af sted.

18. marts 2003: Vores sagsbehandler ringede for at sige, at vi skulle også sende oplysningsskema, skatteattester samt skatterestanceerklæringer.

20. marts 2003: Vi henter diverse attester på Frederiksberg Kommune. Samme aften sender vi attesterne til vores sagsbehandler.

22. april 2003: Så har vi været til fase 1-samtale. Det gik fint og hele samtalen tog ½ time, hvor hun orienterede os om hele forløbet. Derudover fortalte hun, at hun havde kontaktet samrådets læge, som gerne ville have en udtalelse fra Hvidovre hospital med hensyn til Peters forhøjede stofskifte. Samrådslægen var ikke interesseret i yderligere oplysninger med hensyn til Tinas blodtryk.

Vi aftalte, at sagsbehandleren kommer på hjemmebesøg den 10. juni.

13. maj 2003: Sagsbehandleren ringede for at fortælle, at hun endnu ikke havde modtaget attesten om Peters stofskiftesygdom fra Hvidovre Hospital. Derudover fortalte hun, at vores sag (fase 1) kommer på samråd torsdag den 15. maj.

19. maj 2003: Vores sag nåede ikke at komme på samråd den 15., da sagsbehandleren stadig ikke havde hørt fra Hvidovre Hospital. Sagsbehandleren mente, at det næste samråd først er den 10. juli.

10. juni 2003: Så er hjemmebesøget overstået. Det gik rigtig godt – Louie var fantastisk. Da vi åbnede døren, smilede Louie stort og sagde: ”Hej Lise” som om de var gamle venner. Hun faldt pladask for ham!

Samtalen drejede sig meget om Louie, og om hvordan han var faldet til. Sagsbehandleren ville også vide om hvordan vi dog turde få endnu et barn, når den sidste adoption nu var gået så godt, idet hun mente, at chancen for at nummer 2 adoption ville være mere besværlig, var stor. Vi kan jo godt se, hvad hun mener, da vi jo ikke kan forvente at alt går lige så smertefrit som med Louie. Men som vi også sagde til hende, da hun spurgte første gang, mener vi, at man skal fokusere på glæderne og tage eventuelle problemer, når de opstår. Derudover har vi set masser af pragtfulde eksempler på adoptanter, der har både 2 og 3 børn.

18. juni 2003: Så fik vi referatet fra hjemmebesøget – det er rigtig flot. Der står jo selvfølgelig en masse om Louie, men der står også, at vi har meget lyst og energi til at få endnu et barn.

10. juli 2003. HURRA - vi er godkendt i fase 1. Godkendelsen fejres med at spise middag på Lê Lê Nhà Hàng.

15. juli 2003: I dag modtager vi en kopi af udtalelse om Louie, som Fasangården (Louies vuggestue) har sendt til vores sagsbehandler. Udtalelsen er meget flot.

18. juli 2003: Vores sagsbehandler har lige ringet. Hun har nu modtaget udtalelsen om Louie fra Fasangården, men stadig ikke vores tilmelding til DanAdopt. Vi forklarer hende, at det ikke er så mærkeligt, da vi stadig ikke har tilmeldt os. Formentligt venter vi med at tilmelde os til efter den 1. september, da deres nye gebyrmodel træder i kraft der. Den nye gebyrmodel passer os meget bedre. Vi aftaler at give hende besked, når vi har bestemt os

31. juli 2003: I dag ringede vi til sagsbehandleren og fortalte, at vi havde besluttet os for at tilmelde os til DA efter den 1. september 2003. Vi aftalte, at når vi har betalt indmeldelsesgebyret, skal vi sende en kopi af kvitteringen til hende, så vi ikke spilder noget tid.

19. august 2003: Ringede til DA for at få tilsendt indmeldelsesmateriale.

20. august 2003: Modtog materialet fra DA.

2. september 2003: I dag har vi sendt kontrakt (se kontrakten her) til DA samt overført kr. 3.000,- i indmeldelsesgebyr. Nu er vi på vej mod en lillesøster/bror – mangler bare vores fase 3. godkendelse.

5. september 2003: Modtager brev fra DA med underskrevet kontrakt samt kopi af indmeldelsesbrev som sendes til amtet samme aften.

26. september 2003: HURRA – vi er blevet godkendt! Det var ellers en værre gyser. Vores sagsbehandler er syg, så vi fik lov til at ringe til den anden sagsbehandler kl. 17.00 for at høre om vi var blevet godkendt. Da hun så svarer telefonen, lyder hun ”underlig” og siger, at samrådet endnu ikke er kommet frem til en afgørelse. Vi bliver selvfølgelig meget nervøse og holder næsten op med at trække vejret. Endelig kl. 17.45 ringer hun og siger, at vi er blevet godkendt. Neeej, hvor blev vi glade. Vi dansede og hyggede os alle 3 i flere timer – tænk, at vi skal være forældre igen – hvor er det bare fantastisk.

På grund af sygdom skal vi regne med, at der går en måned før sagsbehandleren kan ekspedere vores sag videre til DA.

29. september 2003: Vi ringer til DA, da vi har set at de holder Vietnamlandemøde den 1. oktober. Det vil vi selvfølgelig gerne med til. Det får vi lov til, men skal først lige have en landevalgssamtale – den klares i løbet af ganske få minutter. På nuværende tidspunkt har DA kun en venteliste til Vietnam, og den bliver vi skrevet på så snart, de modtager rapporten fra amtet. Vi vil gerne have vores næste barn fra Binh Thuân , så vi håber, at de på et senere tidspunkt får 2 ventelister som tidligere.

2. oktober 2003: I går var Tina til Vietnamlandemøde på DA. DA orienterede om følgende:

- den nye lov som træder i kraft den 3. oktober,
- det ser ud til, at legaliseringen af dokumenter bliver mindre omfattende,
- DA vurderer, at der kan sendes ansøgninger ud i begyndelsen af 2004. Hvis det hele kommer godt i gang, vil de lave en aftale med et børnehjem i Da Nang - der er ingen organisationer, der har aftaler der,
- de har ingen aftale med Hoa Binh, og vil først forhandle en ny, når alt er faldet på plads,
- DA ved endnu ikke, om der bliver oprettet et centralt formidlingskontor (som i Kina) eller om provinserne skal matche som tidligere, men så vidt DA ved, så foretrækker Vietnam at have to ventelister,
- fra barn i forslag til udrejse vil der maksimum gå mellem 4½ og 5½ måned (worse case),
- lige nu er der 21 børn i alderen op til 2 år på Binh Thuân - de fleste i den højeste ende. På Hoa Binh er der 13 børn, de fleste babyer, men også enkelte op til 2 år. Ikke alle børn på de to børnehjem er fritstillede til adoption.

16. oktober 2003: Vi bliver ringet op af amtet som fortæller, at vores rapport vil blive sendt videre til DA (og os) i løbet af nogle dage. Da det ikke er vores men en anden sagsbehandler som har lavet rapporten, beder hun os om at kontakte hende, hvis der er noget, hun har misforstået. Nu glæder vi os bare til at se vores sagsnummer på ventelisten.

23. oktober 2003: Vi modtager brev fra DanAdopt hvor de bl.a. ønsker til lykke med godkendelsen samt at vi nu er registreret på ventelisten til Vietnam. Derudover er der vedlagt en ventetidsoversigt. DanAdopt forudsiger en ventetid på ca. 12 måneder for Vietnams vedkommende. DanAdopt har også vedlagt information om barsel fra Minister for Ligestilling.

24. oktober 2003: Vi modtager igen brev fra DanAdopt, hvor vi bliver informeret om det videre sagsforløb. I første omgang vil DA sendes vores oversatte socialrapport til Vietnam, hvor den vil blive oversat til vietnamesisk. Når DanAdopt skønner, at der snart vil blive bragt barn i forslag, vil de bede os om at udfærdige nogle dokumenter, bla. skatteattester og internationale dåbs- og vielsesattester m.v. til brug for sagens videre forløb. Der er også vedlagt en Vietnam-orientering, hvor bl.a. dokument-proceduren efter barn i forslag samt opholdet i Vietnam er beskrevet.

27. oktober 2003: Vi modtager DanAdopts blad "Alverdens Børn". Under Nyt fra Vietnam står der: "Der har været meget stille omkring Vietnam-formidlingen i hele dette år. Nu har Danmark imidlertid som det første land underskrevet en egentlig aftale om adoption. Aftalen er 'ratificeret' af begge lande, og nu forestår arbejdet med udmøntningen af aftale i praktisk arbejde. For DanAdopt betyder det, at vi skal følge op på den ansøgning, vi har indleveret til Justitsministeriet i Hanoi og være klar til at indgå en ny aftale med Hòa Binh-provinsen, når myndighederne der er klar til det. Vi har allerede en aftale med Binh Thuân-provinsen. Alle håber, at det praktiske samarbejde kan begynde senest ved årsskiftet. Det forventes, at man kan begynde at arbejde indenfor rammerne af den nye lov inden udgangen af 2003. Så er der også spildt et helt år af en masse børns barndom".

31. marts 2004: Tina er til Vietnamlandemøde - intet nyt under solen.

21. april 2004: Vi læser nedenstående på DanAdopts hjemmeside:

"Ny autorisation

DanAdopt’s repræsentant i Vietnam, Mrs. Nguyen Thanh Thi Hà, vil torsdag den 22. april 2004 få overrakt den skriftlige autorisation, der giver DanAdopt mulighed for at påbegynde formidlingsarbejdet. Hà har allerede meddelt nyheden til de to provinser vi samarbejder med, og vi håber snarest muligt at få børnepapirer i det mindste fra Bình Thuân, hvor vi hele tiden har haft en gyldig samarbejdsaftale. Der er også kontakt med børnehjemmet i Hòa Bình, og vi håber, at der kommer en aftale i stand snarest".

DanAdopt vil sandsynligvis besøge Vietnam først i juni måned.

Der er stor jubel i det lille hjem. Nu må der da snart ske noget.

15. maj 2004: Vi er til Bính Thuân træf. Et af de par som vi hentede Louie sammen med var også til træffet - det var virkelig hyggeligt at se dem igen. Desværre fik Louie feber, så Peter og han blev nødt til at tage hjem. Tina blev, da Ole Bergmann og Tina Jill Olsen fra DanAdopt mødte op for at fortælle om adoptionssituationen i Vietnam, som ser lidt lysere ud nu.

26. juli 2004: Vi ringer til DanAdopt, da vi har læst på deres hjemmeside, at ventelisten skal opdeles. DanAdopt fortæller, at vi står som nummer 12 på Bình Thuân-listen. Derudover fortæller de, at papirer for de første 6 par på Bình Thuân-listen er sendt til Vietnam. DanAdopt forventer, at der kommer børn i forslag "lige om lidt" til de 6 par.

12. august 2004: Vi ringer til DanAdopt for at høre om der er noget nyt, da vi har hørt, at der er kommet børn i forslag. DanAdopt fortæller, at der er kommet 6 børn i forslag, og så snart de er godkendt, vil vi blive kontaktet med henblik på at skulle udarbejde de sidste papirer. DanAdopt regner med, at vi vil modtage brevet inden for den næste måned.

25. august 2004: Der er nyt på DanAdopts hjemmeside:

"Møde med IAD

Den 13. august var Mrs. Hà til møde med Intercountry Adoption Department (IAD) i Justitsministeriet i Hanoi sammen med repræsentanter for 13 andre udenlandske organisationer. Blandt dem de to danske og tre franske, som er blevet akkrediteret. De øvrige venter stadig på godkendelse i de lokale People’s Committees eller andre myndigheder.

Mrs. Hà fortæller, at mødet blev holdt i en varm og venlig atmosfære, hvor man bl.a. diskuterede, hvorledes proceduren kan forbedres og gøres hurtigere. Der var flere forslag, som IAD lovede at overveje og eventuelt instruere de lokale Department of Justice om at følge.

De lande, der indtil nu har indgået en bilateral aftale med Vietnam, er Danmark, Frankrig, Italien, Sverige og Irland. Vietnam vil formentlig tiltræde Haager Konventionen hen mod udgangen af 2005, måske I begyndelsen af 2006".

Her i huset håber vi på, at de kan gøre noget ved den lange hjemtagelsestid. 6 måneder er alt alt for lang tid at vente - både for barnet, men også for os.

27. august 2004: Til vores store overraskelse ligger der brev fra DanAdopt. Vi skal til at skaffe/udfylde de sidste dokumenter. Det drejer sig om følgende dokumenter:

- Application for Vietnamese Adoption (3 eksemplarer)
- Personlig ansøgning til Bình Thuân Departement of Labour, Invalids and Social Affairs
- Sterilitets/Helbredsattest (skal udfyldes, stemples og underskrives af vores læger)
- Certificate of Employment & Income (skal udfyldes og underskrives af vores arbejdsgiver) eller hvis man er selvstændig Accountants' Certificate og Profession & Income (skal udfyldes af en registreret eller statsautoriseret revisor)
- Internationale dåbsattester (indhentes hos vores lokale kirkekontor)
- Internationale vielsesattester (indhentes hos vielsesmyndigheden)
- Fotokopi af vores pas (underskrevet for notar)
- Internationale straffeattester (indhentes hos vores lokale politimester. Attesterne skal stemples og underskrives)
- Pasfoto (et foto af os hver på de tre eksemplarer af Application for Vietnamese Adoption samt - 2 ekstra pasfotos af os begge)
- Fotos (2-3 stk af vores bolig set udefra samt 5-6 indefra, nogle vellignende portrætfotos af os alle 3).
Så nu er det bare med at komme i gang. Desværre skal Tina have fornyet sit pas - det skulle vi have tænkt på noget før.

30. august 2004: Vi ringer til DanAdopt, da vi synes, at det er lidt uklart om "Application for Vietnamese Adoption" skal underskrives for notar. Vi får af vide, at det skal den ikke. Vi spørger også til om de har hørt om hvornår der kommer børn i forslag næste gang. DanAdopt regner med, at der går ca. 1 måned efter de sidste dokumenter er modtaget i Vietnam. :-)

11. oktober 2004: Vi ringer til DA for at høre om de har modtaget dokumenterne - det har de og det hele ser fint ud. Vores dokumenter bliver sendt til Vietnam i morgen. Vi spørger selvfølgelig om de kan sige noget om hvor lang tid der går, før vi kan forvente barn i forslag. DA fortæller, at vi nok skal regne med at få barn i forslag om ca. 1 måned. Det er jo vidunderlige nyheder, så der er jubel i det lille hjem.

28. oktober 2004: Der er nyt på DAs hjemmeside - desværre dårlig nyt:

"Børnepapirer

Mrs. Ha fortæller, at direktøren for børnehjemmet i Binh Thuan desværre er blevet indlagt og sandsynligvis skulle være tilbage på børnehjemmet i næste uge".

Der kan ikke matches børn uden at hun er tilstede. Vi håber, hun snart bliver rask.

Endvidere fortæller Mrs Ha, at den nye direktør på Hoa Binh ikke har vidst nok om udfærdigelsen af børnepapirer og derfor har fået lavet nogle fejl som gør, at DanAdopt først kan forvente papirer derfra om 3-4 uger.

11. november 2004: I går ringede vi til DanAdopt for at høre om der var noget nyt. Desværre havde de ikke noget at fortælle. De vidste heller ikke om mrs. Hai var blevet udskrevet endnu. Heldigvis har de gode nyheder på deres hjemmeside senere i dag:

"Hjemtagelsesprocedure

Bình Thuân

I den kommende uge kommer de ventende sager tilbage til Department of Justice i Bình Thuân, og Mrs. Hà mener, at beskeden om at rejse ud rykker nærmere. Hun regner med at kunne give et udrejsevarsel på omkring 14 dage.

Lederen af børnehjemmet i Phan Thiêt, Mrs. Hai, er tilbage på arbejde, og Mrs. Hà forventer, at hun vil matche et antal børn indenfor de kommende par uger.

Hòa Bình

Fra Hòa Bình er der ikke afgørende nyt, men Mrs. Hà har hørt om et enkelt barn på vej i forslag".

DanAdopt venter også stadig på den godkendte, underskrevne aftale om det nye samarbejde.

Senere på dagen modtager vi en mail fra dem, hvor de skriver at mrs. Ha rejser til Bính Thuân i morgen, så de forventer lidt mere nyt snarest. :-)

24. november 2004: I aften skal Tina til Vietnam-landemøde hos DA. Vi hepper på gode nyheder - især til dem der venter på at hente barn, men da også lidt til os andre.

17. december 2004: Der er gode nyheder på DAs side:

"De første seks familier kan rejse til Binh Thuan lige efter nytår.

I dag har de 6 ventende familier til børn fra Binh Thuan fået grønt lys til at rejse straks efter nytår. Familierne havde accepteret barn i perioden midt august til begyndelsen af september. Ventetiden for disse familier kommer altså op på 4-5 måneder.
Familierne har fået besked".

Det er jo helt fantastisk og der skal lyde et kæmpe stort til lykke herfra.

20. december 2004: Vi ringer til DA for at høre om der er noget nyt. DA fortæller os, at der er matchet barn til os i sidste uge, men de har endnu ikke modtaget papirerne, da de stadig er til oversættelse i Vietnam. DA regner med at modtage papirerne mellem jul og nytår, hvor de desværre har lukket. Det er jo næsten ikke til at holde ud. Sikke dog en jul vi får i år - det kan kun gå for langsomt.

3. januar 2005: Vi har talt med DA i dag - desværre har de stadig ikke hørt fra Vietnam. Vi havde sådan håbet, så lige nu er humøret ikke så højt. Vi vil ringe til dem igen i løbet af ugen.

Vi vil også lige ønske jer alle et rigtig godt nytår - håber i alle får et vidunderligt år.

5. januar 2005: Vi har talt med DA igen i dag. Desværre intet nyt andet end at de vil forsøge at kontakte mrs. Ha, som lige nu er i Phan Thiet. DA beder os om at ringe igen fredag.

6. januar 2005: Så skete det. Den opringning, som vi har ventet så længe på, kom i dag. Vi har fået en lille pige på 2 år. FANTASTISK. DA har endnu ikke modtaget papirer og billeder af hende, men regner med at få dem på mandag. Derefter skal hun godkendes af de danske læger, som normalt tager ca. 1 uge. Det bliver svært at vente - men hvor er vi dog glade. Tænk, at vi skal være forældre - og storebror - til en lille pige. Vi er superlykkelige og kan næsten ikke vente med at se et billede af hende og ......ikke mindst møde hende.

Senere den aften, da vi alle er kommet hjem, fortæller vi det til Louie. Han reaktion er meget meget rørende - han bliver så glad og lykkelig og kan sket ikke forstå, at han er blevet storebror. Efter han har hoppet færdigt, spørger ham om vi skal rejse i morgen. Der må vi desværre skuffe ham - der går jo nok "lidt" længere tid.

17. januar 2005: Så kom dagen endelig - i dag har vi nemlig været på DA for at hente papirer og billeder af vores lille pige. Hun er så smuk og dejlig og beskrives som en lykkelig og aktiv pige, der dog godt kan være lidt genert. Hun er 82 cm høj og vejer 10,5 kilo. Den danske børnelæge har vurderet vores datter uden billeder og test for HIV, Hepatitis B og syfilis. Både billeder og tester er nu kommet.

Vi - hendes lykkelige forældre - føler os såå heldige med de to smukke og dejlige børn, vi har fået. Vi er alle 3 også meget stolte af hende og er allerede lidt utålmodige efter at møde hende. Det kan kun gå for langsomt. DA fortæller, at vi skal regne med at der vil gå ca. 4-6 måneder, før vi kan hente hende i Vietnam.

I kuverten er der også to attester ("Declaration" og "Accept-erklæring"), som vi skal underskrive og returnere til DA - den ene "Declaration" bliver sendt til Vietnam.

21. januar 2005: Vi modtager "til lykke-brev" fra DA samt en Vietnamorientering. DA skriver i brevet, at det vil være en god ide at sende en lille hilsen til vores datter i form af et lille fotoalbum med billeder af os selv og vores bolig. Derudover skriver DA, at vi skal sende de originale adoptionsdokumenter, som vi modtager i Vietnam. Det drejer sig om "Decision on Adoption", "Birth Certificate", "Agreement to releaseing children for international adoption of the biological family" samt "Agreement to releasing children for international adoption of the center". Disse dokumenter skal bruges til ansøgning om endelig adoptionsbevilling.

22. januar 2005: Vi modtager 2 breve fra DA. Det ene brev er en supplerende udtalelse fra den danske børnelæge, hvor lægen har vurderet billeder og diverse tester. Lægen beskriver hende som en sund og køn lille pige. I det andet brev anmoder DA os om at indbetale acceptgebyr på USD 5.000 eller kr. 29.183.

4. februar 2005: Vi overfører kr. 29.183 til DA.

14. februar 2005: Vi modtager en vidunderlig mail fra et par, som lige er kommet hjem fra Phan Thiêt med deres søn. I mailen er der også 3 billeder samt 4 små videoklip af vores lille prinsesse. Sikke dog en dejlig mail at få - tusinde tak for den. Vi kigger på billederne og ser videoklippene ca. 1000 gange den aften. Vi er alle 3 meget lykkelige

14. marts 2005: Vi ringer til DA for at høre om der er noget nyt. Det er der desværre ikke. Derudover siger de, at vi ikke skal forvente at høre fra dem før de ringer med en afrejsedag. Øv, vi havde håbet, at vi kunne følge lidt med i hvor langt papirerne er i Vietnam. Vi er ved at være godt trætte af ventetiden og kan ikke lade være med at tænke på dem, der har ventet længere - det må være så forfærdelig hårdt. Stakkkels mennesker.

Det trøster os meget, at vi ved, at Josephine Nga har det godt hvor hun er, og at hun får masser af kærlighed - vi ville bare gerne være dem, der gav hende den.

Louie er meget utålmodig og kan ikke forstå, at vi bliver nødt til at vente så længe. Hver dag spørger han, om hvornår vi skal rejse - og hver dag finder han legetøj frem, som han vil give sin lillesøster. Ind i mellem bliver han også ret gal over vi må vente. Måske ville det hjælpe, hvis han ringede til DA???

6. april 2005: Vi har fået brev fra DA. I brevet beder de os om at lave et lille album med "børnevenlige" billeder til Josephine Nga med billeder af os og vores hjem, som DA vil sende ned til hende. Albummet er vi startet på og mangler kun et par billeder af os alle 3, hvor vi sidder i vores køkken.

I brevet er der også vedlagt "Commitment", som de beder os om at underskrive og returnere. (På "Commiment bekræfter man, at man vil skrive rapporter om barnet til Vietnam indtil barnet er fyldt 18 år). Vi havde hørt rygterne om, at proceduren i Vietnam er lavet om således, at man nu underskriver dette dokument FØR man rejser. Det kan gøre os bange for, at vi ikke får de 4-5 dage i Phan Thiet, hvor vi kan besøge Josephine Nga hver dag på børnehjemmet før vi får hende endelig overdraget, men at vi får hende overdraget dagen efter ankomsten til Phan Thiet. Normalt er det jo rigtig dejligt, men for en lille pige på 2½ år føler vi, at det må være en meget meget barsk omgang at skulle forlade alt, hvad man kender og er tryg ved. Vi ringer til DA for at få opklaret det, men bliver ikke meget klogere. DA mener, at vi kan "forhandle" os frem til flere besøg på børnehjemmet igennem mrs. Ha, når først vi er der. De fortæller videre, at vi vist nok stadig når at besøge hende aftenen inden overdragelsen som i "gamle dage". Man ankommer til børnehjemmet om aftenen, hvor børnene har sovet i flere timer, og børnene bliver således vækket for at møde deres nye forældre første gang. Den ordning synes vi ikke er optimal. Vi er begge meget kede af, hvis proceduren er lavet om, så hun ikke når at vænne sig lidt til os før vi får hende overdraget. Derudover har vi hørt fra de forældre, som sidst har hentet børn i Phan Thiet, at den nye ordning med de daglige besøg i 4-5 dage på børnehjemmet inden overdragelsen, har fungeret meget fint og bildt for børnene. Vi vil selvfølgelig gerne have hende så hurtigt så muligt, men det kan ikke være til hendes bedste, at overdragelsen skal foregår så hurtigt og uden hun har mødt os nogle gange. Vi har tænkt os at tage kontakt til DA i den kommende uge for evt. at sikre flere besøg på børnehjemmet på forhånd.

7. april 2005: Vi modtager en mail fra et par, som kom hjem med deres søn fra Phan Thiet i januar. Deres søn har været bedste venner med vores datter. De har billeder af Josephine Nga, som de vil sende til os - tusinde tak for det.

9. april 2005: Vi taler i telefon med parret, som har billeder til os af Josephine Nga. De fortæller små historier om hende. Bl.a. om hvordan hun reagerede, da de var på børnehjemmet med nysgerrighed og smil, om hvordan de legede med hende og så videre. Det er vidunderligt at høre lidt om hende, men får os selvfølgelig også til at savne hende endnu mere - hvis det da kan lade sig gøre. Vi kan næsten ikke vente på at modtage billederne.

12. april 2005: Vi har i dag fået 7 nye billeder af vores smukke datter. Billederne viser en glad og legende lille pige, der bl.a. danser kædedans med de andre børn. Billederne gør stor lykke - tusinde tak for dem.

13. april 2005: Vi har talt med DA - denne gang blev vi meget klogere. De fortalte os, at meningen stadig er, at vi skal være i Vietnam ca. 1 uge før ceremonien. I den uge kan man selv vælge om man vil besøge barnet hver dag på børnehjemmet, eller om man vil have barnet med det samme. Vi må sige, at vi er meget lettede og det lader til at den nye ordning tilgodeser barnet på den bedst mulige måde.

14. april 2005: Albummet til Josephine Nga er blevet færdigt. Det er blevet rigtig fint med billeder af os og hele lejligheden. Vi sender det til DA.

15. april 2005: Vi modtager 3 nye billeder af Josephine Nga fra DA. Normalt bliver man jo superlykkelig, når man får nye billeder af sit barn, men denne gang bliver især moderen lidt bekymret. Josephine Nga ser lidt syg ud og ikke særlig glad - på et af dem græder hun og på et andet - som er et nærbillede - har hun tårer i sine smukke øjne. Nu ved jeg (Tina) jo godt, at børn græder ind i mellem, men når man sidder på den anden siden af jorden og SAVNER, så er det ikke lige det, man har brug for at se. Tina kigger og kigger på billederne og prøver at overbevise sig selv om, at Josephine Nga lige er vågnet - hun har i hvert fald nattøj på - og derfor er ked af det. Det hjælper lidt Tinas humør, men helt godt er det ikke. NU vil vi altså gerne af sted. Tina kan ikke lade være med at ringe til DA for at høre om der er noget nyt. Det er der desværre ikke. DA har modtaget albummet, som de sender til Vietnam i næste uge.

26. april 2005: Vi modtager mail fra DA, hvor de bl.a. informere om dette: "Som vi har beskrevet i Vietnam-orienteringen, så er Vietnam jo et gaveland. Det er derfor en god ide at medbringe små danske souvenirs til den person som har taget sig specielt af jeres barn på børnehjemmet og evt. en lille ting til Mrs. Ha. Hvis I ønsker at give noget til børnehjemmet er der forslag i orienteringen til dette. Det forventes derudover at I giver en gave til de myndigheder som behandler adoptionssagerne. Da Mrs. Ha har en god fornemmelse for hvad man kan give myndighederne, har hun bedt de forrige familier om at give hende et givent beløb efter ankomsten og Mrs. Ha tilbyder så at købe en eller flere lidt større gaver for jer. Håber I også synes at dette er en god ide, da det tit og ofte kan være svært at finde på noget."

28. april 2005: Vi modtager endnu 2 stk. "Commitment", som DA beder os om at udfylde. De skriver, at det haster så vi håber at det betyder, at vi snart skal rejse. Vi udfylder dem med det samme og sender dem retur.

15. maj 2005: Så kom beskeden endelig. DA har ringet i dag og fortalt, at vi skal være i Saigon den 28. maj. Det er helt fantastisk, og der er stor jubel i det lille hjem - det er meget meget svært at få armene ned igen. Endelig skal vi ud til vores lille pige. Lige så snart vi har lagt røret på, ringer vi til Brandstrup Travel og bestiller billetter. Vi kan komme af sted med Thai Air onsdag den 25. maj, så det booker vi. Hele dagen flyver vi rundt på en lyserød sky - endelig skal vi af sted.

16. maj 2005: Vi modtager vores rejseplan fra Brandstrup Travel. Vi rejser den 25. maj kl. 14.35 og kommer hjem igen den 24. juni. Da det var en stor succes sidst, har vi også denne gang valgt at blive i Vietnam i en måned. Lige nu er hjemmet på den anden ende, men så snart vi er faldet ned igen, skriver vi lidt nærmere om det hele her i dagbogen.

24. maj 2005: Så er dagen kommet, hvor vi rejser, Efter en meget hektisk og til tider kaotisk uge er alt nu klart. Vi modtog vores billetter i onsdags, torsdags fik Louie sin Havrix-vaccination (Hepatitis B). Louie er vaccineret mod Hepatitis A. Fredag hentede vi vores visa på den vietnamesiske ambassade. Fredag var også den dag, hvor vi modtog bekræftelse på hotel i Saigon. Da vi har vores reservebedstemor, Anne-Grethe, med til Vietnam har vi booket en 3-værelseslejlighed på Saigon Sky Garden (USD 90 pr. nat for en 135 m2). Vi har fået DA til at booke en villa til os på Phu Hai Resort (USD 70 pr. nat) i Phan Thiet. Vi har også modtaget en informationsmail fra DA. Vi bliver afhentet i Saigon søndag den 29. kl. 10.00. Efter ankomsten til Phan Thiêt vil vi besøge børnehjemmet - vi kan næsten ikke vente. Mandag den 30. er der overdragelsesceremoni. Det betyder, at vi ikke kommer til at besøge Josephine Tuyêt nogle dage i træk. Det er vi selvfølgelig meget kede af. Vi er så ovenud lykkelige over, at vi skal hente hende nu, men vi må jo nok indrømme at det stikker i hjertet, at vi ikke kan få lov til at besøge hende nogle dage inden vi får hende overdraget. Det kan da ikke blive andet end et frygtelig chok for hende. Vi synes jo også, at det er så ærgerligt at vores liv sammen skal starte sådan for hende. Men vi kan intet gøre. Hun skal nok blive glad igen, når hun efter lidt tid, har vænnet sig til os.

I går Louie havde sin sidste dag i børnehaven i en hel måned. Han er så glad og meget meget stolt over, at vi nu endelig skal hente Josephine Nga. Han siger hele tiden, at han glæder sig til at få sin søster. Han har også lovet at lære hende at tale dansk samt at skifte hendes ble. Han skal nok blive en god storebror. Han er også meget spændt på at møde sin plejemor, som stadig er på børnehjemmet - han siger også, at han er lidt nervøs, men at han nok skal give hende et knus. Det er store ord for en 4½ årig.

Nu må i alle have det godt og tænke på os den 30.

2. september 2005: Vi har nu været hjemme i 2 måneder. Josephine - som vi i øvrigt kalder Nga (udtales Nja), da hun kalder selv sig det - har det skønt. Hun er en vidunderlig lille pige - meget kærlig og glad. Hun er faldet fantastisk godt til og hvis man ikke lige ved det, skulle man tro, at hun altid har været her. Louie har det også godt og er så småt ved at vænne sig til at være storebror. Det har ind i mellem været meget svært for ham - og er det til tider stadig - men vi er på rette vej.

Vi har ikke fået skrevet om vores rejse, men vi arbejder på det, når vi har tiden. Vi vil opdatere hjemmesiden hen ad vejen - indtil videre må i nøjes med lidt billeder fra Phu Hai Resort. I Saigon købte vi tøj, legetøj og souvenirs på Ben Thanh Markedet. Mad, drikkevarer og lignede købte vi i Tax Departement Store (på 1. sal ligger et meget stort supermarked) på hjørnet af Le Loi og Nguyen Hue. Vi brugte også hotellets supermarked, men fandt ud af at det var en del billigere i Tax Departement Store. Mens vi var i Phan Thiêt købte vi ind på markedet i Phan Thiêt. Når vi manglede drikkevarer købte vi dem i en af de små butikker langs "strandvejen". Når vi havde behov for at få vasket tøj, mens vi var i Phan Thiêt, lejede Peter en scooter og kørte til Kim Chi, som ligger ca. 3 km. fra Phu Hai Resort (når man er kørt ud af Phu Hai Resorts lange indkørsel og kommet ud til "strandvejen", drejer man til højre og så ligger Kim Chi på venstre hånd efter ca. 3 km.). Det koster 15.000 Dong for 1 kg. vasketøj. Til sammenligning tager Phu Hai Resort omkring 1$ for at vaske en t-shirt!

Da vi ved, at der snart er nogle der skal til Vietnam for at hente børn i Phan Thiêt, vil vi lige benytte lejligheden til at anbefale Saigon Sky Garden her. Saigon Sky Garden kan varmt anbefales på adoptionsrejsen, hvis man rejser med ældre børn eller har andre ledsagere med på rejsen. Saigon Sky Garden er et lejlighedskompleks, der ligger i samme gade som Norfolk Hotel – dog lidt længere væk fra Ben Thanh markedet (taxa fra hotellet til markedet koster ca. kr. 7,-). Personalet er fantastik søde og meget hjælpsomme. Der findes 2-, 3-, 4- og 5-værelses lejligheder. Pris for en nat er 95 $ (juni 2005) for en lejlighed med stue, tre soveværelser (1 dobbelt samt 2 enkelte soveværelser) og køkken. Stuen er indrettet med sofagruppe, TV og DVD samt spisebord. Køkkenet er udstyret med mikrobølgeovn og alle andre fornødne køkkenredskaber. Derudover er der vaskemaskine i badeværelset. Hotellets faciliteter inkluderer renseri- og vaskeservice, lille legeplads, legerum, fitnessrum, billardrum, golfbane, swimmingpool med børnebassin, jacuzzi, bordtennis, tennisbane, og en japansk restaurant, men desværre ikke roomservice. I stueetagen ligger et godt supermarkedet. Der ligger også en slagter lige overfor hotellet. Derudover findes der et utal af restauranter i samme gade, bl.a. den fantastiske Hoi An, der ligger skråt overfor Saigon Sky Garden.